
OM RÅFORM
En dansk virksomhed, med kundefokus primært i København og øvrige Sjælland
Råform arbejder primært på projekter i Københavnsområdet. Som forretning der laver udførende arbejder, er transport desværre en begrænsende faktor. Vi tager sommetider opgaver ind i andre dele af Danmark, men det skal være af en særlig karakter, enten i form af størrelse eller udformning, så det bliver svært at takke nej.
DET HELE HANDLER OM KÆRLIGHED TIL DET GODE HÅNDVÆRK
“Vi arbejder hårdt for at skabe en virksomhedskultur der fordrer stolthed i det arbejde vi udfører.
Det kræver en blanding af godt kollegialt sammenhold, et stort erfaringsmæssigt bagland og øje for detaljer i håndværksarbejdet.
Vi har alle valgt at lave terrazzo ud fra en passion til det gode håndværk. Det er primært denne passion der driver værket i vores forretning og vores stolthed er på prøve hver eneste gang vi udfører og afleverer.”
Simon Emil Weber - Råform
VORES BAGGRUND
Råform blev skabt i 2018 af de to fætre Simon og Jakob, der foruden en passion for kvalitetshåndværk, gode byggematerialer og æstetisk raffinement delte en ambition om at blive den førende virksomhed inden for terrazzo i Danmark.
Simon har en baggrund som bygningskonstruktør, mens Jakob er uddannet tømrer og i 2020 fik de selskab af Kim, der blev ny partner i virksomheden samtidig med, at de flyttede deres værksted fra Hvidovre til større lokaler i Herlev.
Vores ambition har siden begyndelsen været at levere terrazzoprodukter i den bedste kvalitet og samtidig sætte en høj standard for vores kundeservice. Vi har alle mere end ti års erfaring i at arbejde med terrazzo, hvorved vi har lært dets særlige egenskaber at kende og det tidskrævende præcisionshåndværk, der kræves for at lægge et flot terrazzogulv.
RÅFORM TEAMET
Simon Emil Weber
Simon er primære kontaktperson ved nye kundehenvendelser og står for tilbudsgivning og den indledende planlægning.
Jakob Kildegaard Klepper
Jakob er primært udførende. Han tager dog gerne kundedialoger og står for den daglige planlægning.
Kim Dragsbæk Brodersen
Kim er primært udførende. Har mange års erfaring i branchen og en stor passion for sit arbejde.
“Jeg har gennem de seneste år haft flere projekter der involverer terrazzo. Her har Råform været en inspirerende samarbejdspartner. Simon har gennem sit indgående kendskab og sin entusiasme hjulpet mig med at udvikle mine designs til et langt højere niveau end jeg selv ville kunne have gjort.
Terrazzo er et kunsthåndværk hvor kun fantasien sætter grænser og med råform vil dine projekter blive udfordret ikke kun på det håndværksmæssige og det tekniske, men også ift. ideer du ikke troede var mulige.
Jeg ser frem til at indgå i mange flere samarbejder med dem i fremtiden. Råform har derfor mine varmeste anbefalinger.”
— Marc Jay, We Architecture
Testimonial
