VIBORG GYMNASIUM

‘Levende Jord’ af Amalie Smith

Et ‘Levende’ Kunstværk

Amalie Smiths blivende kunstværk Levende jord breder sig over gulvet i Viborg Gymnasiums bibliotek og ud i den tilstødende gårdhave og sætter med en række tværfaglige samarbejder fokus på jorden som levende og livsnødvendigt økosystem.  

Det 252 m² store biblioteksgulv udgør en kunstnerisk fortolkning af en knolddannende planterod, der er opskaleret med en faktor 10.000, så 1 centimeter på gulvet svarer til 1 mikrometer i rodzonen. Dermed bliver jordens mikroskopiske livsformer synlige for øjet – bakterier, protozoer, svampehyfer og planterødder i gensidig udveksling af næringsstoffer og signalmolekyler. Gulvet er udført i specialdesignet terrazzo i fem farver med messingprofiler og over 7.000 indstøbte terracotta-elementer skabt i samarbejde med fem billedkunsthold fra Viborg Gymnasium. 

Projektet er finansieret af Ny Carlsberg Fondet

Produktionsledelse af gulvanlægget: Rebecca Chong, Produktionsledelse formidling og undervisningsmateriale: Majken Overgaard, Grafiker: Hanna Bergman, Keramisk assistance: Clara Toksvig og Sara Mirkhani, Vejledning haveanlæg: Hanne Gundersen, Jordkontakt, Fotodokumentation: David Stjernholm

Næste
Næste

Villa Arrondi